Det er en gammel sandhed og kliché, at krigen kom til verden første gang, nogen indhegnede et stykke jord og kaldte det sit eget. Private jordlodder er siden blevet nationale grænser, og verdenshistorien står i dag skrevet i hegn og led, i geografi – og i kort.
Men den stabilitet, der tidligere har været tillagt kartografiske repræsentationer af verden, udfordres be- standigt. Grænser falder, brydes og overskrides: Rumrejser og månelandinger, Berlinmurens fald samt nye kommu- nikationsteknologiers udvanding af begreber som ’her’ og ’nu’, er blot et par eksempler på stedslighedens ændrede karakter.
I nutidens storbyer findes de dyreste lejligheder øverst i skyskraberne: ’de rige’ betaler for luft og lys. Efter 11. september er denne vertikale boligtendens dog vendt i New York. Terrorangrebet har givet byens indbyggere et nyt credo: “Ground is Good”. Jorden repræsenterer i dag en anden form for sikkerhed end den klassisk økonomiske.
Geografien er under forandring og angreb, og dens tidligere faste værdier destabiliseres. Nu har vi Schengen- grænser og en ’axis of evil’, hvor vi tidligere havde en silkerute og vidste, at verdens ende ligger i Portugal.
En ny verdensforståelse fordrer nye måder at (be)gribe verden på; nye kort og dermed nye kortlæg- ningsstrategier. Og det er præcis, hvad Kulturo denne gang søger at tilvejebringe.
Nanna Bjerre-Jepsen åbner denne udgave af Kulturo med en diskussion af forskellen mellem kort og kortlægning, og argumenterer for kortlægningens potentialer i forhold til politisk anspændte situationer. Politisk kortlægning er ligeledes et tema for Signe Sophie Bøggilds analyse af terri- toriel arveret i Israel-Palæstina-konflikten. Fra den anden side af kloden analyserer Christian Broen lokale myn- digheders ambitiøse forsøg på at få aids-viruset under kontrol igennem kortlægning af homoseksuelle mænds tilfældige møder i 1980’ernes Melbourne.
At kortlægning kan være et spørgsmål om liv eller død fremgår også af Hans Dam Christensens analyse af sproglig og visuel kommunikation på flyredningstavler. Fra højderne dukker Mikkel Bagge Lange og Ditte Vilstrup Holm ned i materiens forunderlige verden i et interview med den mexicanske filosof Manuel DeLanda.
Også hjemlig grund besøges i dette nummer: Kristian Hvidtfelt Nielsen gennemgår sammenhænge mellem dannelsen af landet Danmark og skabelsen af danmarks- kortet, mens et aktuelt lokalområde, fristaden Christiania, inspirerer til alternative kortlægninger i June Maestri Dit- levsen, Søren Holm Hvilsby, Pernille Skov og Martin Søbergs behandling. Med Marie Yde bevæger vi os til Bazar Vest i Århus og diskuterer kortlægningens nytte i forhold til integration og urban rumlighed.
Kunsten har i de seneste årtier også taget kort- lægning til sig. Pernille Bach har interviewet den engelske kort-kunstner Chris Kenny; Sabine Nielsen diskuterer islandske Olafur Eliassons The Cartographic Series, mens Kasper Langaa og Rasmus Bo Sørensen opruller litterære topografier hos Jan Kjærstad.
Endelig har vi i dette nummer af Kulturo for første gang bedt kunstnere give deres bud på temaets poten- tialer: Billedmateriale udarbejdet særligt til os af Freaks Gallery, Jakob Exner og Jesse Jacob M. Jensen, Lasse Krog Møller, Lone Manicus, og Camilla Rasborg, samt værker af Julio Cortázar og Bengt Fredrik Wahlström bryder ind mellem artiklerne.
God læselyst!