Tema: Patologier
‘I was cured, all right’. Sådan lyder sidste sætning i Stanley Kubricks filmatisering af A Clockwork Orange (1971). Sengeliggende og omgivet af interesserede læger og journalister bliver morderen og voldtægtsmanden Alex gjort til et offer, som en magtbegærlig politiker vil bruge i sin anklage mod sygehusvæsenet. Alex er helbredt, all right, men filmen rejser spørgsmålet, om det var ham eller politikerne, lægerne og samfundet, der var syge til at begynde med.
I KULTURO #40 ønsker vi at sætte fokus på det patologiske og ikke mindst de patologiske forestillinger, der tidligere, men også til stadighed, er med til at definere ideen om sygt og raskt i vores samfund. Hvilke nye patologier opfindes for at kunne redegøre for utilpassede subjekters handlingsmønstre? Er patologiseringen et tegn på den øgede kontrol og normalisering i det moderne samfund? Eller blot et udtryk for den konstante videreudvikling inden for lægevidenskaben?
Med Galskabens historie (1961) satte Foucault patologierne i et historisk og normkritisk perspektiv, hvis indflydelse på det humanistiske felt næsten ikke kan overvurderes. Magtinstanser har hensat visse grupper til udkanten af samfundet på baggrund af fysiognomiske, seksuelle, mentale eller sociale anomalier. Omvendt er det gale geni, den socialt afkoblede kunstner, en romantiseret og nærmest mytisk figur, som i høj grad er dyrket i moderne kultur. Tænk på Sylvia Plath, tænk på Lars von Trier.
Patologisering er på den ene side en magtudøvelse, der bestemmer, hvem der kan inkluderes i det normale, og hvem der ikke kan. På den anden side kan patologiseringer afsløre magthierarkier; både ud fra, hvem der gives magt til at udøve patologiseringen, men også ud fra, hvem der bliver patologiseret. De amerikanske skoleskyderier er voldshandlinger begået af de ‘normale’ og dermed magthavende grupper i samfundet. Her bliver individet sygeliggjort – som afstikker, hvis handlinger må forklares med traumer i barndommen, og ikke kategoriseret som ‘terrorist’.
Send dit artikelbidrag (14.000-18.000 anslag) eller dit kunstneriske eller litterære bidrag senest 1. september 2015 til post@kulturo.dk.
Hvis du blot har en artikelidé, men ikke er sikker på, om det passer til KULTURO, vil vi gerne opfordre til at sende os en idébeskrivelse snarest muligt for at få muligheden for den bedst tænkelige redaktionelle vejledning.
Vi forventer, at bladet udkommer til oktober 2015.
Download PDF